Fra plandrevet ressourceområde til moderne digital
organisation

351a4275

”Rasmus var med til skabe fremdrift i de situationer, hvor der var mange afhængigheder og forskellige forventninger, og han gjorde det lettere for både teams og ledelse at se, hvad der faktisk var på vej og hvad der krævede en beslutning eller hjælp.”
Dan Kristensen, Technical Area Lead, Digital Lifecycle Engineering, Vestas

løsning og resultater

Et digitalt udviklingsområde stod foran en større transformation. Området var historisk organiseret omkring fagkompetencer og leverede medarbejdere ind i projekter, hvor den egentlige leveranceevne lå. Nogle teams arbejdede allerede med Scrum og Azure DevOps, men arbejdsformen og
værktøjerne skiftede, afhængigt af hvilket projekt de var tilknyttet. Ledelsen havde derfor begrænset samlet indsigt i flow, fremdrift og afhængigheder. Den primære styring foregik
gennem statusmøder og statiske PowerPoint-rapporter. Det gjorde det vanskeligt at se sammenhængen mellem det enkelte teams arbejde og destrategiske prioriteringer.

351a4328

Udfordringen

Ledelsen havde sammen med centrale funktioner defineret en produktstruktur og et indledende teamdesign. Næste skridt var at få det til at fungere i praksis.
Det krævede nye roller, tydeligere ansvar, en fælles operating model og en ledelsesmodel, der kunne skabe fremdrift uden at gøre statusmøder til det centrale styringsværktøj. Samtidig skulle teams, Scrum Masters, Product Owners og ledere finde en fælles måde at planlægge, prioritere og følge op på.

img 9554

Indsatsen

Opgaven var både at støtte implementeringen af den nye organisation og at gøre de nye arbejdsformer anvendelige i hverdagen. Indsatsen omfattede blandt andet:

* Planlægning og facilitering af PI Planning og PI Retrospektiver

* Træning og rådgivning med teams, Scrum Masters, Product Owners og ledere

* Etablering og løbende forbedring af Azure DevOps som fælles styringsværktøj

* Udvikling af ledelsesdashboards med fokus på leveranceevne og transparens

Efter den første transformationsfase fortsatte arbejdet med at indarbejde
organisationens OKR’er og strategiske initiativer i den daglige produktudvikling. Målet var at skabe en tydeligere kæde fra strategi til prioriteringer, teamets backlog og det arbejde, medarbejderne udførte hver dag.

351a4201

Resultatet

Området fik en fælles ramme for planlægning, prioritering og opfølgning på tværs af teams. Ledelsen fik et mere aktuelt grundlag for at se leveranceevne, afhængigheder og flaskehalse
og for at sætte ind dér, hvor der var behov for beslutninger eller støtte. Samtidig blev Azure DevOps flyttet fra at være et værktøj, som enkelte teams brugte forskelligt, til at være en mere aktiv del af den fælles styring og transparens i udviklingsområdet.

Tag det næste skridt mod forbedring

Scroll to Top